Social SUP #1, 2024 - Silkeborg
Årets første Social SUP event afvikles lørdag den 11. maj i Silkeborg - Danmarks outdoor hovedstad. Kom og få en fantastisk oplevelse på vandet.


Lørdag den 11. maj afvikler vi årets første Social SUP event i Silkeborg - Danmarks outdoor hovedstad. Social SUP er vores svar på en hyggelig motionstur på vandet i fællesskab med en masse andre SUP motionister.
Du kan ta' hele familien, venner og bekendte med da alle kan deltage. Det er din mulighed for, at være en del af SUP fællesskabet i Danmark og padle en tur på (måske) nyt vand, hvor sikkerheden er på plads. Fokus er 100% på fællesskabet, hyggen og kærligheden til naturen og SUP sporten.
En passende distance som alle kan være med på
Distancen for et Social SUP event er altid ca. 5 km. Vi betragter ikke et Social SUP event som en konkurrence, hvor det handler om at komme først - med mindre du skaber din egen konkurrence med dem du har tilmeldt dig sammen med ;-). Vi vil derfor heller ikke præmiere nr. 1, 2 og 3, men der vil være super lækre lodtrækningspræmier blandt alle deltagere fra vores samarbejdspartnere. Lodtrækningen foregår umiddelbart efter sidste deltager er kommet i mål.
Silkeborgsøerne og Søsportens Hus danner rammen for eventen og sammen med vores største forening, Surf & SUP Silkeborg, lover vi, at ligge os i selen for at skabe en fantastisk dag på og ved vandet.
Find mere information om eventen og tilmeld dig via Sportstiming.