Discipliner
Surfing
Traditionel surfing (shortboard, longboard, bodyboarding mv.) har været en del af det Internationale Surfing Associations (ISA) program siden 1964, hvor etableringen af daværende International Surfing Federation (ISF) fandt sted. Siden 1976 er der årligt blevet afholdt verdensmesterskaber i de traditionelle surfing discipliner. I 2016 blev surfing (shortboard) optaget på OL-programmet og er nu et fast del af de sommer olympiske lege.
Som konkurrencesport opdeles surfing hovedsagligt i de ovennævnte discipliner; shortboard, longboard og bodyboarding. Hver disciplin kan defineres ud fra det board der anvendes. I shortboard surfing er boardet typisk under 7 fod, ved longboard surfing er boardet typisk 9 fod eller længere og bodyboarding er designet til at ligge ned.
Stand Up Paddle (SUP)
Stand Up Padle surfing (SUP) er en sport med rødder tilbage fra den Hawaiianske kultur. Sporten er en ældre form for surfing og i mange år lå sporten henlagt pga. surf sportens generelle udvikling mod de mindre og mere tricks fokuseret bræt. Men i løbet af 00’erne fik amerikanerne igen øjnene op for SUP sporten grundet surferstilens utrolige alsidighed. SUP kan nemlig både udøves i store bølger, på fladt vand i fx havnemiljøer, langs stranden ved kysten eller sågar på brusende white water floder. Sporten er blevet en utrolig populær aktivitet blandt både topatleter og helt almindelige motionister, herunder familier, børn og unge.
Som konkurrencedisciplin defineres SUP som udgangspunkt i form af SUP Racing og SUP Surfing. SUP Surfing udøves på samme måde som shortboard surfing, her er padlen blot også et element. SUP Racing defineres hovedsagligt i tre forskellige discipliner; sprint (150-250 meter), technical racing (2-5 km.) og langdistance race (18-22 km).
Bodyboard surfing
Bodyboard surfing har, ligesom de fleste andre surfsportsgrene, rødder i den Hawaiianske surfkultur og var en ud af mange måder hvorpå Hawaiianerne var aktive i vandet på. For mange er bodyboarding også deres første bekendtskab med bølger og surfsport, da det er nemmere end traditionel surfing. Det er især en populær aktivitet for børn og unge.
Den moderne og mere konkurrencepræget del af bodyboarding er dog blevet drevet frem af passionerede surfere. Særligt op igennem 70'erne og 80'erne blev bodyboarding defineret som konkurrencesport og utallige VM'er og World Tour events er siden hen blevet afviklet.
I Danmark har vi ikke nogen tilknyttet Surf & SUP Danmarks landshold indenfor bodyboarding, men ser det som en god indgangsvinkel til surf sporten.
Skimboarding
Skimboarding er en mindre udbredt gren af surfing. Skimboardet er mindre end de traditionelle shortboards, og er uden finner. Boardet anvendes til at glide hen over vandets overflade. I modsætning til surfing, begynder skimboarding typisk på stranden. Skimboarders bruger deres momentum til at skimme ud til brydende bølger, som de derefter fanger tilbage i land på en måde svarende til surfing.
En anden anvendelsesmulighed af skimboard, er på lavt vand (på en flad sandbund) at udføre tricks afledt af skateboarding. Der kan udføres tricks såsom Oliies og puffies på de små bølgetoppe.
Der afvikles forskellige skimboarding konkurrencer i hele verden ligesom at der har været afviklet VM af flere omgange. Surf & SUP Danmark afvikler dog ingen skimboarding konkurrencer i Danmark.
Prone paddleboarding
Prone paddleboarding er, ligesom SUP, en sport med rødder tilbage fra den Hawaiianske surf kultur, hvor legenderne, Duke Kahanamoku og Tom Blake, var med til at udbrede den moderne del af prone paddleboarding i starten af 1900 tallet.
Senere blev prone paddleboarding også en udbredt sport i livredningsmiljøet, som ofte også i livredningssituationer anvender et board til at nå hurtigt ud til en tilskadekommende.
ISA afvikler årligt Verdensmesterskabet i prone paddleboarding samtidig med Verdensmesterskabet i SUP. Prone paddleboarding disciplinerne er technical racing (2-5 km.) og langdistance race (18-22 km). Herudover indgår prone paddleboarding i en team disciplin (stafet) med SUP.
Rafting
De fleste associerer rafting med en kommerciel adrenalin præget ferieoplevelse, hvor man med hjælp fra professionelle guider rafter et stykke af en vild flod eller elv.
Rafting blev dog for alvor en officiel konkurrencesport, da det Internationale Rafting Forbund (IRF) blev stiftet i 1999. Igennem 90’erne blev der afviklet flere uofficielle mesterskaber, hvor deltagerne var daværende turist rafting guider og/eller foss kano/kajak udøvere. Men efter organiseringen af rafting sporten kom til gennem IRF, har rafting udviklet sig enormt på verdensplan. Mere end 50 lande har medlemskab i IRF og der afvikles verdensmesterskaber (A-Level) og kontinentale mesterskaber (B-Level) hvert andet år samt utallige eurocup konkurrencer (C-Level) året rundt i hele verden.
Holdende konkurrere i store gummibåde med en længde fra 3.60 - 4.20 meter. De fleste konkurrencer afvikles som R4 eller R6 konkurrencer hvilket angiver antallet af personer i båden. Som udgangspunkt sidder atleterne på siden af raften, og oftest er en af de bagerste personer kaptajn i raften.