Del
21. november 2025

Velkommen på bølgen til Ringkøbing Gymnasium

Ringkøbing Gymnasiums STX Surf-linje indleder et nyt samarbejde med Surf & SUP Danmark. Sammen skal vi skabe et miljø, hvor elever får mulighed for at kombinere deres uddannelse med passionen for surf.

Skrevet afKasper Dick Henriksen
Læsetid2 min

Ringkøbing Gymnasiums tætte placering ved Vesterhavet og surfmiljøet i Hvide Sande giver ideelle rammer for, at udvikle både sportslige og personlige kompetencer.

Med gymnasiets særlige surflinje vil skolen spille en væsentlig rolle i at åbne dørene for unge, der er nysgerrige på surf og SUP, og som ønsker at blive en del af det stærke fællesskab omkring surfsporten.

Samarbejdet med Ringkøbing Gymnasium kommer i forlængelse af, at Surf & SUP Danmark har indledt et strategisk samarbejde med Ringkøbing-Skjern Kommune omkring et stærke fokus på udviklingen af surfsporten i kommunen.

Vi glæder os til samarbejdet med Ringkøbing Gymnasium og vi er samtidig taknemmelige for det stærke strategiske partnerskab med kommunen. Det er unikt, at unge får mulighed for at blive introduceret til surfsporten gennem deres uddannelse og vi håber at andre gymnasier og kommuner vil kigge mod Ringkøbing og forsøge sig med tilsvarende, siger Michael Lindberg, direktør i Surf & SUP Danmark.

Sportschef i Surf & SUP Danmark, Kasper Dick Henriksen, var for nylig forbi Ringkøbing Gymnasium og tale det nye samarbejde og muligheder igennem. Foto: Surf & SUP Danmark.
Sportschef i Surf & SUP Danmark, Kasper Dick Henriksen, var for nylig forbi Ringkøbing Gymnasium og tale det nye samarbejde og muligheder igennem. Foto: Surf & SUP Danmark.

Som en del af samarbejdet vil der nu være fokus på at både elever og undervisere kan tilegne sig ny viden, få uddannelse og være en aktiv del af sporten gennem særlige aktiviteter og events.

Vi ser frem til samarbejdet.

Kurser
Nyheder