Del
4. marts 2025

Jonas Bech bliver ny eventkoordinator for Danish Surf Tour

Med en fortid som event- og udviklingskonsulent hos Surfing Queensland og eventmedarbejder hos World Surf League og Surfing Australia gennem 2023 og 2024, skal Jonas Bech nu være med til at udvikle og koordinere afviklingen af de danske surf tour events.

Skrevet afSurf & SUP Danmark
Læsetid2 min

Jonas Bech er til daglig ansat som projektkoordinator hos Dansk Boldspil Union (DBU), hvor han arbejder med rekruttering, udvikling og fastholdelse af dommere. Efter 1,5 år i Australien, hvor han tog sin kandidat i sport- og event management, har han dog fået en stor forkærlighed for surf sporten og med en erfaring fra afvikling af 20+ surf events, i samarbejde med det Australske surf community, var jobbet som eventkoordinator hos Surf & SUP Danmark det perfekte match.

”Jeg ser virkelig frem til at blive en del af Surf & SUP Danmark og bidrage til udviklingen af surf sporten i Danmark. Efter at have arbejdet med surf events i Australien, ved jeg, hvor vigtig en stærk eventstruktur og et engageret community er for at skabe de bedste rammer for både atleter, publikum og partnere. Jeg glæder mig til at bringe mine erfaringer fra internationale surf events ind i det danske setup og sammen med resten af teamet løfte Danish Surf Tour til nye højder” siger Jonas Bech.

Opgaven med at koordinere og afvikle de mange surf events i Surf & SUP Danmark har tidligere været placeret hos Simon Brucz og Sofie Hammelsvang, men ved udgangen af 2024 stoppede Simon i forbundet og Sofie er netop gået på barsel. Derfor var det nærliggende at se på en ny fordelingen af arbejdsopgaverne, hvilket samtidig har resulteret i at forbundets hoveddommer, Noah Villumsen, har fået tildelt et yderligere ansvar for dommerudviklingen.

”Vi glæder os rigtig meget til at få Jonas og hans erfaring med i surf tour teamet. Jeg er sikker på, at han kan bidrage med struktur, nye idéer og en masse god energi til vores surf events. Jeg er samtidig glad for, at vi har kunne lande en ny god aftale med Noah som sikre en god fremadrettet udvikling af dommere og det sportslige niveau, hvilket er helt afgørende for at vi kan drive og afvikle de fede surf tour events i Danmark” siger Michael Lindberg, Direktør i Surf & SUP Danmark.

Forberedelserne til årets Danish Surf Tour er allerede godt i gang og om under 4 uge, den 29.-30. marts, afvikles det første shortboard event i Thy i samarbejde med Surfklubben NASA.

Stort velkommen til Jonas Bech i Surf & SUP Danmark.

Kurser
Nyheder