Isabella Nichols – Dansk-Australsk Surfstjerne Inspirerer

En dansk begyndelse – et australsk eventyr

Isabellas mor, Lisbeth, mødte hendes far, Ross, under en rejse i Australien. Parret slog sig først ned i Danmark, hvor Isabella og hendes tvillingesøster blev født. Men længslen efter sol, surf og eventyr førte dem kort efter tilbage til Australien.

Da Isabella var 11 år, tog hendes far hende for første gang med ud i bølgerne – og det var der, det hele for alvor begyndte.

"Jeg husker stadig den første baby wave, han skubbede mig ud på. Og så har jeg et meget levende billede af første gang jeg stod op på en bølge, alle jublede og skreg. Jeg tror, det var dér, jeg besluttede, at 'det her er fucking fedt!'" fortæller Isabella med et stort grin.

Det, der startede som et ønske hos Ross om at få en "surf buddy", tog en helt anden retning der på mange måder ændrede hele familiens levemåde:

"Det backfired lidt for min far! I stedet for at kunne tage ud og surfe sammen, endte han med at skulle køre mig til surfkonkurrencer hver eneste weekend."

Isabella med sin far Ross Nichols

Boardriders Clubs – fundamentet for succes

En af de vigtigste byggesten i Isabellas udvikling var Australiens unikke surfklubsystem – de lokale Boardriders Clubs.

"Hver kystby har deres egen Boardriders Club, og hver søndag mødtes vi og konkurrerede. Det betød, at man fra en tidlig alder blev vant til konkurrencepresset," forklarer hun.

Men da Isabella begyndte at konkurrere, var antallet af piger i sporten lavt og det mener hun har været med til at udvikle hende som surfer:

”min klub var Coolum Boardriders, fordi jeg er fra Coolumn Beach, og der var på det tidspunkt ingen pigedivision, fordi da jeg startede var der ikke mange piger der surfede. Sammenlignet med nu, hvor der er virkelig mange piger, hvilket er fedt! Men dengang var det mest drenge, så det var en stepping stone for mig, fordi jeg blev tvunget til virkelig at presse mig selv til det yderste for at kunne være med”

Boardriders Clubs er meget mere end bare konkurrencer. De er sociale fællesskaber, der styrker surfere både teknisk og mentalt. I Australien udgør Boardriders Clubs rygraden i landets surfkultur. De fungerer som udviklingsplatforme, hvor unge talenter får mulighed for at lære konkurrenceteknikker, modtage coaching og opbygge netværk i et støttende miljø. Mange af verdens bedste surfere har deres rødder i netop disse klubber, hvor de første skridt mod en professionel karriere bliver taget

For Isabella blev klubmiljøet ikke bare en platform for udvikling – det blev også en vigtig støtte og et endnu vigtigere fællesskab:

"Jeg fandt sammen med fire-fem andre unge piger fra mit område, og vi fik virkelig et tæt bånd. De er faktisk stadig nogle af mine allerbedste venner i dag. Som teenager hjalp det mig enormt meget til at blive ved med at surfe – især på de der kolde, blæsende morgener, hvor det var super svært at finde motivationen alene. Når man hænger ud med sine mates, så lider man sammen – og det gør det hele meget sjovere."

Konkurrencementalitet – noget vi kan lære af i Danmark

Selvom Danmark ikke har Australiens varme klima og gode bølgeforhold, mener Isabella, at vi kan adoptere mange af de samme træningsmetoder:

"Jeg havde faktisk en lille snak med folkene fra NASA-holdet om det. I stedet for kun at vente på de nationale konkurrencer, burde man samles på tværs af klubberne, tage en rashie på og lave små mock heats – træningskonkurrencer – en gang om måneden eller hver anden uge."

Hun peger på, hvor vigtigt det er at få konkurrenceerfaring:

"Det føles virkelig anderledes, når man har rashien på. Presset er højere, beslutningerne skal træffes hurtigere. Surfing og konkurrencesurfing er to helt forskellige ting – og det er så vigtigt at træne begge dele."

Træning uden bølger – hvordan danske surfere kan udvikle sig

Isabella har også gode råd til, hvordan man kan forbedre sin surfing i perioder med dårlige bølger:

"Det vigtigste er styrketræning i fitnesscenteret og en masse mobilitetstræning, fordi kulden gør kroppen stiv. Derudover kan cykling, løb og åndedrætstræning – som for eksempel Wim Hof-metoden – være virkelig gode supplementer."

Hun understreger også vigtigheden af alsidighed:

"Jeg spillede fodbold som barn, og det lærte mig om teamwork og støtte – noget, som er overraskende vigtigt i surfing også, hvor man arbejder tæt sammen med trænere, boardshapers og hele sit team."

Derudover peger Isabella på den mentale side som afgørende:

"Jeg snakker med en sportspsykolog en gang om ugen eller hver anden uge. Det har hjulpet mig enormt meget – både på brættet og i livet."

At lære at give slip – en vigtig livslektion

En af de største udfordringer for Isabella har været at acceptere, at naturen er uden for hendes kontrol:

”Helt ærligt. Jeg plejede at være den største kontrolfreak – og det er jeg egentlig stadig. Det er nok det, jeg kæmper allermest med som surfer. Jeg vil bare have, at det hele skal være nemt og gå som planlagt, men naturen har altid andre planer. Vejrudsigten kan se helt perfekt ud til en konkurrence, og så ender det med at være én fod høje bølger. Og man står der og tænker: Jeg kan jo ikke kontrollere det. Så for mig har det sværeste ved hele den her rejse været at lære at give slip. Men det har faktisk også hjulpet mig i livet generelt – ting virker ikke længere så stressende eller alvorlige”

Familien der støttede drømmen

Det står klart, når man hører Isabella fortælle, at en af hendes største styrker er hendes vilje til altid at gå den ekstra mil, som det kræver at blive en af verdens bedste surfere. Men hendes rejse har ikke været uden omkostninger. Det er også tydeligt, at succesen har krævet store personlige ofre – som da hun tidligere i år, under WSL-tourens stop i El Salvador, måtte gå glip af sin tvillingesøsters bryllup.

Bag Isabellas succes gemmer der sig også en bemærkelsesværdig familieindsats. For selvom Isabella i dag står på toppen af surfverdenen, var vejen dertil langt fra nem – især ikke økonomisk.

"Mine forældre var absolutte legender. På et tidspunkt havde de fem rentefri kreditkort for at kunne betale mine rejser! Min mor jonglerede med at tage nye kreditkort lån, og så betale af på de gamle, for hele tiden at finansiere alle mine rejser. Min far prøvede også at investere i ejendomme for at støtte mig økonomisk – men endte faktisk med at tabe penge i stedet."

De ofrede stort set alt for at give Isabella muligheden for at forfølge sin drøm, også selvom det betød økonomisk usikkerhed i årevis.

"Det var ret hardcore. De gjorde virkelig alt, hvad der stod i deres magt for at støtte mig. Hver gang jeg snakker om det i dag, tænker jeg: 'Jeg må virkelig huske at takke mine forældre!'"

Det var først som 17-18-årig, efter flere år på den krævende Pro Junior Tour, at Isabella begyndte at tjene sine egne penge. Indtil da, havde det som Isabella beskrev, været hardcore:

"Bare de fire år på Pro Junior Tour kostede omkring 40.000 australske dollars om året – det svarer til cirka 250.000 danske kroner. Det var fuldstændigt vildt, når jeg ser tilbage på det."

Hendes store gennembrud kom, da hun som 18-årig vandt World Junior Championships og sikrede sig en sponsorering fra Billabong:

"Efter jeg vandt verdensmesterskabet for juniorer, steg min løn ret meget. Det blev mit springbræt til ikke længere at skulle bede mine forældre om hjælp. Derfra kunne jeg endelig klare mig selv – og siden da har det været bæredygtigt."

Selvom hendes karriere i dag er stabil, glemmer Isabella aldrig, hvor meget hendes familie har ofret for hende:

"Alt det hårde arbejde, alle de opofrelser – uden dem var jeg ikke nået hertil. Jeg skylder mine forældre alt."

En dansk-australsk inspiration

Isabella Nichols’ historie viser, hvordan dansk beslutsomhed og australsk surfkultur kan smelte sammen og skabe en verdensstjerne. Hun minder os om, at uanset hvor man kommer fra, kan man nå toppen med vilje, hårdt arbejde og passion.