SUP teknik træner - Silkeborg

SUP teknik træner er for instruktøren som ønsker at dykke ned i alle elementer omkring det effektive padletag samt hvordan man analyserer og giver effektiv feedback. Målet er, at du efter kurset føler dig klædt på og inspireret til, at eksperimentere med padleanalyse og feedback. Så hvis du ønsker, at tage din undervisning til det næste niveau og brænder for at udvikle dig selv og og gøre andre bedre - så hop på SUP teknik træner. Kursets varighed er på 8 timer der starter med indendørs teori, hvorefter man hopper på vandet og omsætter viden til praksis.

Surf & SUP Danmark
Del

Krav for deltagelse

Du skal have deltaget på SUP Instruktør kurset før du kan tilmelde dig vores SUP træner kurser.


Kurset vil i hovedtræk omhandle:

  • Identificering af udøvers færdighedsstadier
  • Tilgang til padleanalyse: identificering og fejlretning af både større og mindre afvigelser fra det effektive padletag
  • Padletagets faser
  • Padleteknik instruktion og feedback

Du modtager en mail fra underviseren med specifik info ca. 1 uge før kurset.

Du skal selv sørge for forplejning, logi og udstyr i forbindelse med kurset.

Personligt udstyr påkræves for deltagelse og afhænger af sæsonen, men indebærer som minimum SUP board, paddle, leash og redningsvest, våddragt  samt evt. vådsko og handsker.


Online opfølgning tirsdag d. 13. august kl. 20-21

Efter kurset køres der en online opsamling med alle kursusdeltagerne, underviseren og forbundets klubkonsulent.

Opsamlingen har til formål, at dele sine erfaringer og udfordringer med at implementere den nye viden på vandet samt vidensdele med andre trænere og stille opklarende spørgsmål.

Betingelser for tilmelding

Hvis Surf & SUP Danmark aflyser kurset vil du i alle tilfælde få 100% af kursusbeløbet refunderet.

Hvis DU aflyser din deltagelse, sker refundering af kursusbeløbet efter følgende betingelser;

Aflysning op til 7 dage før første kursusdag: 100% af beløbet.

Aflysning mellem 7 dage til 48 timer før første kursusdag: 50% af beløbet.

Aflysning efter 48 timer før første kursusdag: 0 % af beløbet.

Information

Tidspunkt
1. juni 2024 - 1. juni 202407.00 - 15.00
Sted
Søsportens HusSølystvej 111, 8600 Silkeborg
Pris
Standard1695
Medlem1395
Kontaktperson