STROKES 2015

Photo credits: Jesper Nørgaard Sørensen

I weekenden blev det mest spektakulære og udfordrende maraton SUP race i Danmark afviklet for fjerde år i træk.

STROKES, som de sidste 3 år har været et 42 km. langt race mellem Sjælland (Odder) og Jylland (Øer), tog dog en uventet drejning blot 48 timer før race start. Arrangør, Folke Nørgaard, tog den modige beslutning og ændrede ruten pga. vejr forholdende og dermed skulle atleterne ud på en fantastisk downwinder fra Grenå til Anholt. En strækning som aldrig før er blevet tilbagelagt på et stand up paddle board og dermed skriver STROKES sig endnu engang ind i historiebøgerne.

casper-igang-med-at-forsvare-sin-titel

Hele 16 personer stillede til start og gennemførte det ultimative race. Casper Steinfath blev, som ikke uventet, den suveræne vinder i en tid af 4 timer og 12 min. Herefter fulgte Mads Ring i en flot tid på 4 timer og 23 min. og tredje pladsen gik til den Portugisiske SUP atlet “Sapo” (4.33). Værd at bemærke var dog også feltets yngste atlet på kun 14 år, nemlig Christian Andersen aka Polar Bear, som kom i mål som nummer 7 i en kanon tid på 5 timer og 12 min.. SUPER FLOT!

konkurrencens-yngste-deltager

Se alle resultaterne her.

Hele 5 nationer (DEN, SUI, GER, POR, SWE) var repræsenteret ved STROKES 2015 og dermed er det legendariske SUP race, også kendt som Nordeuropas svar på det Hawaianske Molokai 2 Oahu SUP Race, et af de eneste danske races som trækker udenlandske atleter til Danmark. Dansk Surf & Rafting Forbund ønsker derfor også at give en stor ros til arrangør Folke Nørgaard, som endnu engang har skabt stor opmærksomhed omkring SUP sporten i Danmark.

top-tre-til-strokes-2015

0 replies

Skriv en kommentar

Want to join the discussion?
Feel free to contribute!

Skriv et svar