Ny videnskabelig artikel om FRI PÅ VANDET

Studiet har undersøgt deltagernes oplevelser gennem projektet og hvordan de har påvirket deres mentale sundhed.
Resultaterne viste, at deltagelse i FRI PÅ VANDET har givet oplevelser, der har muliggjort udfoldelse af egne evner, personlig mestring, styrket selvtillid, og at de derudover har indgået i positive sociale relationer.
Kombinationen af socialt samvær med ligesindede og fysisk aktivitet i naturen gav deltagerne et frirum på vandet, hvor de oplevede at være fuldt til stede i nuet og derved glemte tid, sted og diagnoser.
Studiet vidner om værdien i at anvende krop og bevægelse samt en hollistisk tilgang i indsatser vedrørende mental sundhed.
Det er virkelig stort, at artiklen nu er godkendt i “Scandinavian Journal of Sport & Exercise Psychology”. Det er et vigtigt step, at vi får underbygget betydningen af surf & SUP mod psykisk sårbarhed. Denne viden kan være med til bane vejen for nye projekter.
Tak til Pernille Sparre for at belyse projektet.

Pernille Sparre, VIA University College, Fysioterapeutuddannelsen i Aarhus.

0 replies

Skriv en kommentar

Want to join the discussion?
Feel free to contribute!

Skriv et svar